Ledige pladser i Balle Børnehave
Vi har lige sendt vores førskolegruppe i skole og har nu fået plads til nye skønne børn.
I Balle Børnehave byder vi velkommen til en aktiv hverdag, hvor nærvær, tryghed, glæde og leg er i centrum.
Vi lægger stor vægt på at skabe et trygt miljø for dit barn, hvor det igennem leg, aktiviteter og samspillet med både børn og voksne, får muligheden for at udvikle sig. Vi tilgodeser dit barns behov for trivsel, udvikling, læring og dannelse, i et trygt miljø der tager hensyn til dit barns alder og modenhed.
Om os:
Balle Børnehave hører sammen med Balle Fri- og Efterskole og kan derfor benytte skolens faciliteter såsom haller, trampoliner, udeområder, bus til udflugter, musiklokale samt køkken til at hente mad.
Ligger i direkte forlængelse med friskolen med aktiviteter, der støtter børnene i en tryg skolestart.
Kort afstand til Vejle, Billund og Jelling og Give.
Ønsker I en rundvisning eller en snak om mulighederne for at starte i Balle Børnehave, kan I kontakte Maja Greve på:
Tlf: 2730-9933
Mail: mg@balle-mail.dk